Feb 132015
 

Rhododendron

Vinterhalvåret i Danmark er ikke noget for mig. Tag det venligst, en eller anden, som måtte synes at
det er dejligt og smukt, og gå så helt væk med det.

Det er ubrugeligt. Jeg kan ikke fotografere, og jeg kan ikke køre på motorcykel. Lad foråret starte senest 1. marts, hvor jeg, næsten uanset vejret, vil trække min Triumph ud af forhandlerens butik, og køre den hjem i det flotteste solskinsvejr. Det vil sikkert føles sådan, helt ligegyldigt hvordan vejret ellers ter sig, udenfor hjelmens visir :o)

Jeg fik den fabriksny og nåede, sådan cirka, at køre 600 km på den, inden jeg måtte lade den vinteropstalde. Og havde jeg troet, at de næstfølgende 4 måneder ville gå hurtigt, så kom jeg da nok liige på andre tanker…

Nåja, og billedet er noget fra en Rhododendron.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Relaterede indlæg

  2 Responses to “Noget fra en Rhododendron”

  1. Åh jeg ser du også er ramt af vintermotorcyklistisklængsel. Du må nok vende dig til det, det er en årligt tilbagevændende tilstand der indtræder mellem 1. december og 1. marts. Måske har du aldrig kendt den før, men fra det øjeblik du ejer en mortorcykel, er det en fast del af dit liv.

    Til gengæld opvejer månederne mellem marts og december en stor del af ulemperne ved denne årlige tilstand :-)

    Allerede nu er jeg begyndt at ønske mig 14 dage med +temperaturer og meget regn, så alt salt er skyllet af vejene til 1. marts.

    Jeg kan nu meget god lide vinter, hvis den altså kan beslutte sig for at falde i december og januar, indeholde weeender med smukt snefald, nattefrost, istapper og krystalblå himmel.

    Man har vel lov at drømme :-) – og lige nu er vi vist to der drømmer om sol fra 1. marts.

    God weekend til dig også

    • Vintermotorcykelistlængsel. Hvilket herligt ord, jeg elsker det allerede. Du har ret, det var lige der det startede, og jeg håber også, at du får ret i at det kompenseres, når først køremånederne starter.

      Jeg kunne også godt tænke mig vinteren, på den måde du beskriver Anette, men det er jo langtfra tilfældet, at den udfolder sig sådan. Så hellere væk med det skidt, og rejse hen til noget vinter, som man kan tage væk fra igen.

      Tillykke med din nye hjemmeside :0)

 Leave a Reply

(required)

(required)