May 102013
 

Wind Power

Landskabsfotografen har været på en sejltur, sammen med Lothar Friis. Lothar havde en opgave, og jeg en anden, men da vi begge skulle samme vej, benyttede vi tiden til at tale lidt om vores fælles interesse for fotografi.

Lothar har skudt meget, deriblandt mange rigtigt fine billeder fra hans rejser, til meget fjerne og eksotiske egne. Han er selv en dedikeret landskabs- og naturfotograf, og vi havde rigeligt med tid, til at udveksle oplevelser og erfaringer om vores hobby. Senere, 20 kilometer ude på havet, fik jeg lejlighed til at afprøve mit EF24-70mm f/2.8L II USM, håndholdt, hvilket nærmest aldrig forekommer. Objektivet tegner så fint og skarpt, at det er en fryd bare at se på billederne ved 100% forstørrelse, og jeg kan anbefale det til dem der lige står og mangler.

Rigtig god weekend, god vind, og godt lys.