Aug 032012
 

Østkysten Series #2

Lidt usædvanligt for landskabsfotografen, er billedet her lavet en eftermiddag.

Dorthe og jeg, gik eftermiddagstur ved stranden, og jeg havde mit kamera med. Mest fordi det føles forkert ikke at have det med, når jeg går ude i naturen. Fra et fotografisk synspunkt, er jeg ikke så begejstret for lyset det meste af dagen, men det hænder at skyerne gør sig til, og så er det ærgeligt ikke at kunne bruge situationen, når den er der.

God weekend, og tak fordi du læste med.

May 042012
 

Huse i Vejle, arkitektur, bylandskab.

Landskabsfotografen intereserer sig for alle typer landskaber, by- såvel som marinelandskab.

Jeg er egentligt ikke klar over hvor mange slags “-skaber” der er i det danske sprog, men jeg kan kun komme i tanker om de tre; land- by- og marinelandskab. Så jeg hører gerne om flere, hvis disse findes.

I forbindelse med et løbende projekt, kom jeg forbi denne karakteristiske bygning i det vejlensiske bymiljø.
Det er nok svært at genkende den, men det er heller ikke målet. Jeg blev facineret af det grafiske element.

Rigtig god weekend, og glem ikke at se op ;o)

Feb 102012
 

20 minutter før solopgang, ved en østvendt strand.

Landskabsfotografen blev i midten af januar, kontaktet af redaktøren for det Britiske månedsmagasin “Landscape Photography Magazine”. Han ønskede at publicere et udvalg af mine billeder, sammen med min biografi, så efter lidt korrespondence omkring omstændighederne, er det så nu besluttet, at der bliver vist en serie i “issue 17”, hvilket er om 6 måneder. Det skal blive spændende at se, hvorledes det kommer til at tage sig ud.

Om jeg blev overrasket? Jo, selvfølgelig – jeg bliver jo verdensberømt :)

Men, det var ikke det eneste usædvanlige der skete i januar – og jeg ved faktisk ikke, hvad der er størst. Men først lidt baggrundsinformation.

Jeg har igennem tiden læst om mange store, og internationalt kendte fotografer. De har alle, på en eller anden måde, påvirket min egen stil og opfattelse af, hvad der er kunst og godt håndværk. En af de allerstørste, om ikke den største i sin tid, var Ansel Adams.

Desværre var det omtalen af hans død i 1984, der gjorde mig opmærksom på hans arbejde, og hans lærebog om zonesystemet. En bog jeg stadig ejer. Jeg lærte at betjene mig af dette system, og havde 100% styr på teknikken, al den stund jeg fotograferede og fremkaldte mine film og billeder i mit mørkekammer. I skal forestille jer hvor stor en helt, Ansel var i mine øjne. Ikke blot en stor kunstner, men også en fremragende håndværker, med en forskers nysgerrighed efter at udvikle og forbedre sit produkt.

Okay så…
Alan Ross, som var Ansels assistent i perioden 1974-1979, cirklede mig uopfordret på G+. Det er da stort!

Du ønskes en rigtig god weekend – og tak fordi du læste med.

Aug 132010
 

60_IMG_1146-1_copyrighted_W700H467

©Kim Hansen | All Rights Reserved | Please do not use without my permission.

“Rape and a blue sky” var mit første upload til redbubble.com, og blev anerkendt ved en “featuring” på forsiden, samt i “Mood & Ambi(e)nce – Strictly Photos July 2010”.
Fotoet er optaget fra det sidste sæt af locations besøgt, efter en dejlig lang tur på landet. Det havde dets første salg 21 dage efter uploading, og nåede 1000+ views på 45 dage.

Canon 7D
Canon EF-S 10-22 MM @12mm
Polarising filter

Buy art