Jeg tjekkede som sædvanligt DMI’s vejrudsigt på iPad’en – eller “stavepladen” som min hustru kalder den, lige inden jeg lagde mig til at sove. Vejrudsigten lovede godt indtil kl. 09.00. Da skulle det til gengæld regne i stænger. Nuvel tænkte en landskabsfotograf, det efterlader et vindue på 3 timer, og jeg skulle blot bruge 1 time til det billede jeg havde i tankerne. Op kl. 06.00 køre 20 minutter, færdig og klar kl. 06.30 – og så vente på det rigtige øjeblik, altsammen før solen stod op.
Og hvad sker der så?
I stedet for at køre derhen hvor jeg havde planlagt, kører jeg i den stik modsatte retning, fordi jeg pludseligt kommer i tanker om noget der også kunne blive rigtigt godt – det skulle prøves.
Det duede ikke (selvfølgeligt), og tiden var nu forpasset til at nå hen til det oprindeligt planlagte sted. Mens jeg listede tilbage, så jeg (naturligvis) den flotteste himmel man kan forestille sig, i færd med at udvikle sig over det område jeg oprindeligt havde planlagt, at skulle have været i.
Og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke holdt mig til min første plan…
I mangel af “bedres havelse” har jeg uploadet en optagelse, fra en anden morgenstund omkring Vilstrup.
Rigtig god weekend.












