Fortøjningsbro ved ishuset ud til Fårup Sø

Engang for længe siden…

Det var i 1982, og var jeg med min mor på besøg i hendes fødeby Vejle. Hun havde stadig det meste af hendes familie boende der, så vi var ofte på besøg. Engang ville hun vise mig Vejle’s omgivelser og opland, og vi tog først ud i Nørreskoven ved Skyttehuset, for at fodre vildt, og derefter rundt i Grejs og Vejle Ådal. Vi var mange andre steder, for hun var yderst stedkendt, men Grejs og Vejle Ådal husker jeg tydeligst. Og guderne skal vide, at jeg har været rundt i det område med jævne mellemrum, lige siden vi flyttede hertil – for det er mageløst.

På vores tur rundt i oplandet, kom vi forbi Fårup Sø, hvor vi holdt ind for at strække ben – og jeg tog et foto med mit Minolta x300 og et Cokin Tobac filter. Jeg husker det stadig tydeligt, og jeg har stadig billedet i en fotomappe fra dengang. Det blev et af mine smukkeste landskabsbilleder, fra dengang man brugte film.

Lige siden, har jeg haft Fårup Sø i tankerne som mit back-up sted, hvis jeg skulle løbe tør for motiver. Og af alle steder, har jeg ikke været på besøg der – siden dengang.

Jeg vendte tilbage for et par uger siden, en aftenstund, for jeg ville lave mit billede om – det skulle være endnu bedre, end det første.

Der er stadig smukt ved Fårup Sø, men det er også forandret.

30 år har passeret henover stedet, og det ses tydeligt, når det sidste minde er et foto fra dengang.
Jeg kunne ikke genskabe motivet, og det er okay, det er fra en anden tid. Men jeg måtte jo få det bedste ud af det, og her er resultatet. Det kan aldrig få samme plads i mit hjerte, som det første jeg lavede af Fårup Sø, dengang tilbage i 1982…

Rigtig god weekend

Share on Twitter
 

Østenstrand en morgen i januar 2012, 20 minutter før solopgang

Landskabsfotografen har længe ledt efter en strand, hvor der lå sten.

Ikke bare sten, men fotogene sten på størrelse med olietønder. De skulle ligge ud mod en horizont, allerhelst uden landkending, og i retningen stik øst eller stik vest, fordi de skulle fotograferes inden solen stod op, eller efter at solen var gået ned.

Billedet blev optaget 20-25 minutter før solen kom op til horisonten. Da jeg var helt færdig med at fotografere, havde pakket og læsset i bilen og kørte mod bageren efter morgenbrød, kom hun frem – for fuld udblæsning. Jeg måtte have solbrillerne på, for at kunne se hvor jeg skulle køre. Men varme i strålerne, dem er der ikke meget af…

Gudfader hvor fik jeg kolde fingre, da jeg skulle lave billedet. Jeg havde masser af tøj på, en jagthue med indbyggede øreklapper, og ud over den – min vinterjakkehætte, fordi det blæste så meget. Men mine handsker – dem havde jeg glemt. Jeg har nu endelig fået fremskaffet nogle fingerhandsker, af det allertyndeste læder, som gør mig i stand til at betjene fotografiapparatets knapper og hjul med handskerne på, men hvad nytter de når jeg ikke har dem med?

Det kommer nok aldrig til at ske igen :)

Rigtig god weekend, og tak fordi i læste med.

Share on Twitter
 

Vinterbroer er pælene der som nøgne pinde stikker op af stranden...

I øjeblikket er de fleste bade- og landgangsbroer lagt op, for at undgå ødelæggelse af vinterens is.
At vinteren så ikke er ankommet endnu, gør egentligt ikke landskabsfotografen noget. Han nyder at det er nemt at komme frem, og at solopgangen ikke starter helt så tidligt som på andre årstider…

Lige nu, er det iflg. min årsplan for fotografi, stranden der har motiver som byder sig til. Naturen lige nu er meget grå, og derfor lokker de grafiske motiver ved, og omkring stranden. Da der er sparsomt med lys, tid og velegnet vejr, er der ikke så meget tid til at udforske nye og spændende steder. Bare det, at der kun var een dag i denne uge, der for mig kunne bruges til at fotografere i, siger en del om årstiden. Oftest er det dårligt vejr, og når det endeligt arter sig – befinder man sig på sit andet fuldtidsinteresseområde; jobbet. Det er årstidens vilkår, og en udfordring.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Share on Twitter
© 2010-2011 Kim L. Hansen Suffusion theme by Sayontan Sinha