Dec 142012
 

En lang gåtur langs med stranden i -7 grader, og med en pæn pålandsvind er noget der kan føles ret koldt. Det bider i kinderne, og gør fingrene stive…

Hele scenarioet denne dag var rigtig flot, dejlige skyformationer og en strandkant med interessante sving. Det var et helt nyt sted, som jeg ikke har set tidligere, og som jeg helt sikkert skal se mere af. Til gengæld, var det ikke med den sædvanlige fornøjelse, at jeg spiste min madpakke. Den består som regel af 2 sammenklappede i sølvpapir, og den var yderst kold efter at have ligget i min yderlomme i nogle timer. Jeg spiste den kun fordi jeg var hundesulten, og havde en 2 timers køretur hjem.

Note til mig selv; Næste gang skal klemmerne ligge i min inderlomme.

Rigtig god weekend.