Jun 012012
 

En dejlig frisk  morgen med saltvand i luften.

Køligt var det såmænd også, den morgen allersidst i april kl. 05.17, da dette billede blev lavet. Men ikke desto mindre varslede det godt.

Forud for dette billede, havde der været mange frustrationer over manglende muligheder for at fotografere den type landskabsbilleder, jeg holder af at lave. Så, lessons learned; jeg må udvikle en landskabsfoto-stil, som kan håndtere de lange perioder med landskaber, skove og marker, der henligger i vinterdvale, og som derfor ikke er fotogene på samme måde som resten af året.

Jeg må med andre ord i tænkeboks.
Lige nu, kan jeg kun få øje på en løsning som ville give melankolske billeder. Og hvis der er noget jeg ikke er, så er det melankolsk. Men det er der heldigvis råd for. En times tid med brainstorming, og mindmapping, skulle nok få has på den sag. Heh, imens jeg skriver dette dukker der faktisk allerede et par interessante løsninger frem.

Jeg må have det med i min fotografiske plan, under punktet “Ideudvikling”. Der findes selvfølgelig en løsning på min udfordring. En som jeg ville kunne holde af, dyrke og perfektionere. Den skal bare lige lirkes frem.

Men nu er den her, min favoritårstid – og så er det med at få det bedste ud af det. Jeg glæder mig til, at vise noget af mit arbejde fra det kommende halvår frem, på bloggen her.

Tak fordi du læste med – og rigtig god weekend.

Buy art