20 minutter før solopgang, ved en østvendt strand.

Landskabsfotografen blev i midten af januar, kontaktet af redaktøren for det Britiske månedsmagasin “Landscape Photography Magazine”. Han ønskede at publicere et udvalg af mine billeder, sammen med min biografi, så efter lidt korrespondence omkring omstændighederne, er det så nu besluttet, at der bliver vist en serie i “issue 17″, hvilket er om 6 måneder. Det skal blive spændende at se, hvorledes det kommer til at tage sig ud.

Om jeg blev overrasket? Jo, selvfølgelig – jeg bliver jo verdensberømt :)

Men, det var ikke det eneste usædvanlige der skete i januar – og jeg ved faktisk ikke, hvad der er størst. Men først lidt baggrundsinformation.

Jeg har igennem tiden læst om mange store, og internationalt kendte fotografer. De har alle, på en eller anden måde, påvirket min egen stil og opfattelse af, hvad der er kunst og godt håndværk. En af de allerstørste, om ikke den største i sin tid, var Ansel Adams.

Desværre var det omtalen af hans død i 1984, der gjorde mig opmærksom på hans arbejde, og hans lærebog om zonesystemet. En bog jeg stadig ejer. Jeg lærte at betjene mig af dette system, og havde 100% styr på teknikken, al den stund jeg fotograferede og fremkaldte mine film og billeder i mit mørkekammer. I skal forestille jer hvor stor en helt, Ansel var i mine øjne. Ikke blot en stor kunstner, men også en fremragende håndværker, med en forskers nysgerrighed efter at udvikle og forbedre sit produkt.

Okay så…
Alan Ross, som var Ansels assistent i perioden 1974-1979, cirklede mig uopfordret på G+. Det er da stort!

Du ønskes en rigtig god weekend – og tak fordi du læste med.

Share on Twitter
 

Vinterbro ved Ulbækhus

I torsdags var det et ekstra dejligt vejr. Sådan føltes det ihvertfald, ovenpå gråvejr med sne og slud. At det også var hundekoldt, er en helt anden snak. Da jeg kom hjem, var det ved at være sent på eftermiddagen, så det var med at få skiftet tøjet i en fart, få monteret Thyborøn-habitten og termogummistøvlerne, og så afsted med stativ og rygsæk.

Ned til stranden. Den er altid generøs med motiver, sådan en grå vinterdag.
Og fingrene, de kunne nemt holde varmen, eftersom jeg, klog af skade havde givet de nye handsker en fast plads, i rygsækken…

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Share on Twitter
 

Fortøjningsbro ved ishuset ud til Fårup Sø

Engang for længe siden…

Det var i 1982, og var jeg med min mor på besøg i hendes fødeby Vejle. Hun havde stadig det meste af hendes familie boende der, så vi var ofte på besøg. Engang ville hun vise mig Vejle’s omgivelser og opland, og vi tog først ud i Nørreskoven ved Skyttehuset, for at fodre vildt, og derefter rundt i Grejs og Vejle Ådal. Vi var mange andre steder, for hun var yderst stedkendt, men Grejs og Vejle Ådal husker jeg tydeligst. Og guderne skal vide, at jeg har været rundt i det område med jævne mellemrum, lige siden vi flyttede hertil – for det er mageløst.

På vores tur rundt i oplandet, kom vi forbi Fårup Sø, hvor vi holdt ind for at strække ben – og jeg tog et foto med mit Minolta x300 og et Cokin Tobac filter. Jeg husker det stadig tydeligt, og jeg har stadig billedet i en fotomappe fra dengang. Det blev et af mine smukkeste landskabsbilleder, fra dengang man brugte film.

Lige siden, har jeg haft Fårup Sø i tankerne som mit back-up sted, hvis jeg skulle løbe tør for motiver. Og af alle steder, har jeg ikke været på besøg der – siden dengang.

Jeg vendte tilbage for et par uger siden, en aftenstund, for jeg ville lave mit billede om – det skulle være endnu bedre, end det første.

Der er stadig smukt ved Fårup Sø, men det er også forandret.

30 år har passeret henover stedet, og det ses tydeligt, når det sidste minde er et foto fra dengang.
Jeg kunne ikke genskabe motivet, og det er okay, det er fra en anden tid. Men jeg måtte jo få det bedste ud af det, og her er resultatet. Det kan aldrig få samme plads i mit hjerte, som det første jeg lavede af Fårup Sø, dengang tilbage i 1982…

Rigtig god weekend

Share on Twitter
 

Østenstrand en morgen i januar 2012, 20 minutter før solopgang

Landskabsfotografen har længe ledt efter en strand, hvor der lå sten.

Ikke bare sten, men fotogene sten på størrelse med olietønder. De skulle ligge ud mod en horizont, allerhelst uden landkending, og i retningen stik øst eller stik vest, fordi de skulle fotograferes inden solen stod op, eller efter at solen var gået ned.

Billedet blev optaget 20-25 minutter før solen kom op til horisonten. Da jeg var helt færdig med at fotografere, havde pakket og læsset i bilen og kørte mod bageren efter morgenbrød, kom hun frem – for fuld udblæsning. Jeg måtte have solbrillerne på, for at kunne se hvor jeg skulle køre. Men varme i strålerne, dem er der ikke meget af…

Gudfader hvor fik jeg kolde fingre, da jeg skulle lave billedet. Jeg havde masser af tøj på, en jagthue med indbyggede øreklapper, og ud over den – min vinterjakkehætte, fordi det blæste så meget. Men mine handsker – dem havde jeg glemt. Jeg har nu endelig fået fremskaffet nogle fingerhandsker, af det allertyndeste læder, som gør mig i stand til at betjene fotografiapparatets knapper og hjul med handskerne på, men hvad nytter de når jeg ikke har dem med?

Det kommer nok aldrig til at ske igen :)

Rigtig god weekend, og tak fordi i læste med.

Share on Twitter
 

Rimfrost i græsmarken

Så har den været her, rimfrosten – i hvertfald i området omkring golfbanen, hvor landskabsfotografen med jævne mellemrum slår sine folder. Mest fordi omgivelserne er så pæne, og allerhelst når området ikke er overrendt af – nåja, golfspillere…

Det gode ved det er, at vi er i januar og, at der stadig ikke er udsigt til sådan rigtig dybfrost. Så jeg håber på, at vinteren bliver mild og hurtigt overstået. Det er lidt for trist med alle disse træer der ingen blade har, og at der næsten ingen farver er ude i naturen. Jeg ved selvfølgelig godt at det er årstidens gang, at det kun er en periode, men det er nu engang ikke min favorit årstid. Og jeg ser frem til foråret, hvilket flere andre nok også gør.

Lad os få det bedste ud af det.
Rigtig god weekend.

Share on Twitter
 

Vinterbroer er pælene der som nøgne pinde stikker op af stranden...

I øjeblikket er de fleste bade- og landgangsbroer lagt op, for at undgå ødelæggelse af vinterens is.
At vinteren så ikke er ankommet endnu, gør egentligt ikke landskabsfotografen noget. Han nyder at det er nemt at komme frem, og at solopgangen ikke starter helt så tidligt som på andre årstider…

Lige nu, er det iflg. min årsplan for fotografi, stranden der har motiver som byder sig til. Naturen lige nu er meget grå, og derfor lokker de grafiske motiver ved, og omkring stranden. Da der er sparsomt med lys, tid og velegnet vejr, er der ikke så meget tid til at udforske nye og spændende steder. Bare det, at der kun var een dag i denne uge, der for mig kunne bruges til at fotografere i, siger en del om årstiden. Oftest er det dårligt vejr, og når det endeligt arter sig – befinder man sig på sit andet fuldtidsinteresseområde; jobbet. Det er årstidens vilkår, og en udfordring.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Share on Twitter
 

Stranden ved Ulbækhus en tidlig morgenstund i december 2011

I denne uge mødtes jeg med Jesper Videbæk, som driver bloggen vuudhouse.dk. Det er herligt, når ens kontakter fra den virtuelle verden, finder sammen i den virkelige – det kalder jeg bonus.

Da jeg havde planlagt at arbejde i mellemdagene, og da søndagen var en af dem, kunne jeg jo vælge en dag i løbet af ugen som havde den bedste vejrudsigt.  Den dag hed tirsdag, og vi mødtes hos mig kl. 09:00 – læssede vores udstyr over i min bil, og kørte ud til Ulbækhus hvor jeg tidligere har lavet en del gode billeder. Faktisk startede vejret med at regne og blæse. Ikke lige det der stod i vejrudsigten da vi lavede aftalen, men det holdt hurtigt op, og pludselig kom solen frem og skyerne forsvandt helt. Det var lige i de 15 minutter, inden solen brød helt igennem at det var magisk. Derefter blev det skyfrit, og kontrasten steg til noget vi ikke var så interreserede i.

Der blev snakket og udvekslet erfaringer, blandt andet omkring vores Big Stoppers, og jeg lærte ved den lejlighed, at min “Hähnel Giga T Pro” fjernbetjening passer meget bedre i min skraldespand, end i min fotorygsæk…

Bagefter drog vi hjem til en frokost, hvorefter Jesper indviede mig i en editering proces, som jeg føler vil bringe mig et godt stykke videre, i min udvikling som digital fotograf.

Tak til Jesper for en utrolig behagelig oplevelse, som jeg håber vi kan gentage.

Rigtig god weekend – og godt nytår!
Tak fordi i læste med.

Share on Twitter
 

Et nyt skib, et nyt sted. Sidste fredag var det en Jolle i Ulbækhus, fotograferet en dejlig aftenstund efter solnedgang. Denne fredag er det et sejlskib i Juelsminde, en meget tidlig morgenstund, før solen står op.

Morgentimer før solopgang giver mange oplevelser med dyr der vågner, og starter deres fouragering. I mens jeg riggede til for at lave dette billede, blev vandoverfladen brudt af, hvad jeg selv tror, var en sæl. Det skete ca. 15 meter fra strandkanten, og var meget overraskende. Her stod jeg helt musestille og arbejdede med mit udstyr, nød den friske luft, stilheden og de pastelfarver der udviklede sig i takt med solens komme. Et næsten havblik, og en lille smule tåge i horisonten – og så pludselig en lyd, og et dyr der som en ubåd lige bryder vandet og sejler i overfladen et pænt langt stykke.

Det har jeg aldrig oplevet tidligere.
Jeg følte, at jeg igen kom hjem med en oplevelse ud over det sædvanlige. Dem er der mange af sådanne morgener, ligesom sejlskibet her, som var ankret op for natten, og stadigt lå sovende og ventede på daggry.

Tak fordi du læste med, og rigtig god weekend.

Share on Twitter
 

Fakkegrav bro

Landskabsfotografen har nu lært at holde fast i den oprindelige plan.

Han var ellers ramt af tvivl  igen. Men belært af en tidligere erfaring, gik jeg målrettet efter det, jeg havde aftalt med mig selv.
…og det kom jeg heldigvis ikke til at fortryde.

Jeg var på plads kl. 06.15, hvilket for årstiden kaldes nautisk tusmørke – altså pænt mørkt, for solen ville først stå op kl. 07.03. Jeg fik lavet en del forskellige billeder, som lige nu er i arkivet, for en yderligere vurdering, men det i ser her er fotograferet ca. 07.30.
Selvom der næsten var vindstille, var der bølger fra skibstrafik, som kunne høres, men ikke ses pga. den begyndende tåge. Jeg havde sat mig for, at lave et billede som skulle være minimalistisk og roligt i sit udtryk – og så gik det ikke med bølgerne. De ville give for megen uro.
I sådan en situation, er det skønt at eje ND-filtre som forlænger eksponeringstiden. I dette tilfælde valgte jeg Lee’s Big-stopper, som er en slags “svejsebrille” til fotografiapparatet. Det betød, at jeg kunne forlænge eksponeringstiden til 11 minutter ved bl. 11 med en følsomhed på 200 ISO – og så var der ro!

Mit kamera er heldigvis bygget til at modstå vejrlig, og det samme er alle objektiver jeg ejer. Men min fjernbetjening som jeg bruger til eksponeringer over 30 sekunder, er helt sikkert ikke. Og eftersom tåge, hvis man opholder sig længe nok i den, kan være en særdelses fugtig oplevelse for det elektroniske udstyr, tog jeg et billede for at vise hvor slemt den slags ser ud. Jeg håber at skidtet holder, ellers må jeg ud og købe noget der kan holde til mig.

Fugt på fjernbetjeningen (Toppen på kameraet)

Må din weekend blive fyldt med afslapning og zen-agtig ro :)

Camera: Canon EOS 5D MK2
Exposure: 660 seconds
Aperture: f/11
Lens: EF24-70mm f/2.8L USM @70 mm
ISO Speed: 200
Filter: LEE, Big-stopper

Buy art

Share on Twitter
© 2010-2011 Kim L. Hansen Suffusion theme by Sayontan Sinha