Nov 212014
 

412_0004_001_WEB

I forbindelse med en milepæl i et næsten 4 år langt projekt, var jeg endnu engang i London. Udsigten fra mit hotelværelse var usædvanlig, sammenlignet med de hoteller, jeg almindeligvis indlogerer mig på, inde i London by, og iPhonen, der i en snæver vending hjælper med at fastholde gode minder, kom frem.

(Nogle af billederne i galleriet, er panoramabilleder, som du kun opdager hvis du klikker på billedet.)

Denne gang prøvede jeg et hotel i Excel Docklands, som er et byområde der har undergået et renoveringsprojekt, og nu er et hipt sted at bo for de megarige. Smukt og velplejet er det, og med et rigtigt kamera og et stativ, ville jeg sikkert kunne få noget ekstra seværdigt ud af de flotte omgivelser.

Rigtig god weekend

Nov 082014
 

Rårup

Landskabsfotografen har fået sig en fabriksny Triumph Street Triple, som kan tage ham ud i naturen på 3 sekunder…

Desværre har sådan en raket ikke nogen stativholder, og jeg måtte håndholde en iPhone i stedet. Hvis der er nogen her, der kender en MC snedker der kan lave den slags på bestilling, så læg endelig en kommentar. Jeg skal absolut have en løsning klar til april næste år.

Nuvel, en iPhone kan bruges i en håndevending, og da jeg kom forbi Rårup en tidlig morgenstund, kom den da også ud af lommen.

Rigtig god weekend

Aug 212014
 

Den første uge uge af sommerferien gik pænt hurtigt, med mange indtryk. Vi havde 4 overnatninger på Strandhotellet i Sandvig på Bornholm, og 3 på Bella Sky Hotel i København. Ingen af stederne havde jeg mit kamera fremme, men fotograferede på skrømt, med min iPhone.

Jeg kunne overhovedet ikke komme op om morgenen, som jeg plejer, og kunne for den sags skyld heller ikke finde inspiration nok til, at investere en masse tid i seriøs fotografering, heldigvis, for det betød omvendt at jeg kunne holde mig vågen, til langt ud på aftenen, så vi rigtigt kunne nyde alt det gode man får serveret.

I stedet nød vi bare at slappe af, og spise og drikke alle de gode steder – og købe ind i mange butikker, ikke at forglemme.

Rigtig god weekend.

Jan 242014
 

Beton

Midt inde i Vejle by, skal man finde et ægte betonbyggeri.

Et stort hotel, med alle de nødvendige faciliteter, og et behageligt personale.
Jeg holder med mellemrum mine kundemøder her, når vores egne mødelokaler er optagede. Indenfor er der rent, og flot med højt til loftet, men udenpå er det trist at se på, meget trist.

Rigtig god weekend til jer alle derude.

Dec 202013
 

Hjertestien

Min bedre halvdel og jeg, gik, som så ofte før, en tur på hjertestien i det dejlige område omkring golfbanen. Vejret var ganske fint i starten, og udviklede sig til noget langt mere interessant, hen imod slutningen af vores tur.

Det endte med at regne næsten vandret. Megen regn, og megen blæst…

Jeg er egentligt pænt tilfreds med resultatet, som, når jeg ser på billedet, minder mig om et sted fra min barndom, hvor jeg ofte færdedes.

Rigtig god weekend, og må du få rigeligt med godt lys.

Nov 152013
 

Hjertestien

Min bedre halvdel og jeg, gik en tur på hjertestien i det dejlige område omkring golbanen. Vejret viste sig fra sin gode side, hvilket her på matriklen betyder, at skyer går foran solen med mellemrum, og lader landskabet fremstå med struktur.

Da det var midt på dagen, havde jeg valgt ikke at slæbe mit tunge værktøj med, og min telefon kan såmænd godt bruges i en snæver vending. Den er jo stort set altid lige ved hånden, og specielt anvendelig til at registrere steder med, som er værd at vende tilbage til når der skal arbejdes seriøst med fotograferingen. Jeg tager et billede, og bagefter kan jeg præcist på et landkort se, hvor det er lavet.

Jeg fandt på denne gåtur to nye steder, som skal besøges næste gang vejrforholdene er som jeg ønsker det – og har fri, selvfølgelig.

Dette sted, er det ene af dem jeg vender tilbage til.

Rigtig god weekend, og må du få rigeligt med godt lys.