Aug 302013
 

Bjælder

Så er havren høstet.
I hvert fald, på de yderst få marker med kornsorten havre, som jeg har kendskab til findes i mit lokalområde. Gad vide hvorfor, at der mon er den overvægt af byg og hvede. Er det mon bare her i området, eller er det noget som du også har observeret?

Nuvel, for variationens skyld, har jeg forsøgt mig med close-up’s af denne kønne kornplante, men det er en fotografisk svær disciplin, hvis resultatet også skal blive interessant for andre at se på. Det skal jeg øve mig mere på.

På søndag er det officielt efterår, og som vejrudsigten ser ud, kommer det også til at ligne et sådant.
Rigtig godt efterår.