Sep 202014
 

 

Neder Ustrup

Landskabsfotografen har tidligere været i området ved Neder Ustrup, bare for at lære det at kende. Ikke mindst på forskellige årstider, og i forskelligt lys.

I dag, eller rettere i morges, skulle det så være. Der var dis og jeg skulle lige tjekke hvad det ville gøre for smeltevandsdalen. Det er en del nemmere at stå op kl. 0500 for at have tid til at komme ud på plads, end 0300, som er højsommerens krav.

Rigtig god weekend

Jan 172014
 

Grejs

Det kuperede terræn i området omkring Grejs, er værd at gå på opdagelse i.
Jeg har stadig en hel del at se på derude, og skal lige have fundet ud af, hvor de forskellige området tager sig bedst ud, på forskellige klokkeslet. For ikke at tale om hvilke forandringer der kan forventes, på de forskellige årstider

Rigtig god weekend.

Aug 102012
 

Eng ved Hedensted, tæt op af golfbanen

Jeg har ikke kunne beslutte mig til, om billedet var god nok til bloggen. Den vandretur jeg var på, sammen med Dorthe sidste år i juli, gav en række billeder som jeg på det tidspunkt, syntes var meget bedre, og langt mere interessante. Igennem det år der er gået siden jeg lavede billedet, har jeg adskillige gange set det, når jeg har åbnet Lightroom for at keyworde andre optagelser. Hvergang har jeg tænkt, at det burde på bloggen da det er et dejligt landskab, men så alligevel dømt det ude…

Nu får i det at se – og så skal jeg ikke bruge tid på at re-vurdere, hver gang jeg støder på det fremover :)

Rigtig god weekend.

Mar 232012
 

Engene omkring Haraldskær en tåget morgenstund i Juli 2011

Det er længe siden jeg har fotograferet på Haraldskær. I hvertfald føles det sådan. Billedet her, er fra sidste år i juli, en tåget morgen ved solopgangstid.

Exif dataene siger 20-07-2011, 05:37:22. Jeg kan stadig huske at jeg var derude ca. 04.00, og stod og delte et par madder med hestene, mens vi ventede på det helt rigtige øjeblik. Det øjeblik gjaldt dog et andet billede som jeg tog før dette. Jeg glæder mig til foråret og sommeren, og ikke mindst sensommeren hvor alt igen står i fuldt flor, og hvor morgerne er milde og …

Jeg håber, at hestene igen vil være der, når jeg snart vender tilbage til engene omkring Haraldskær.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Sep 232011
 

Aftenstund i Haraldskær

Jeg skulle aflevere min søn hos hans fritidsjob i Vejle, og jeg kunne ligeså godt tage mit fotografiapparat med. Det ligger så godt deromme bagi bilen, sammen med mine gummistøvler og de fotografsmarte hiking boots. Det føles rart at have med, fordi jeg ved hvor meget jeg ønsker at have det, når der viser sig noget smukt, eller jeg blot tager en omvej for at lære et nyt sted at kende. Da hænder det ofte, at jeg lige skal parkere, og se lidt nærmere på en å, en bakke eller en pæl…

Må din weekend byde på smukke steder at parkere :)

Sep 172011
 

Engene omkring Vilstrup

Jeg tjekkede som sædvanligt DMI’s vejrudsigt på iPad’en – eller “stavepladen” som min hustru kalder den, lige inden jeg lagde mig til at sove. Vejrudsigten lovede godt indtil kl. 09.00. Da skulle det til gengæld regne i stænger. Nuvel tænkte en landskabsfotograf, det efterlader et vindue på 3 timer, og jeg skulle blot bruge 1 time til det billede jeg havde i tankerne. Op kl. 06.00 køre 20 minutter, færdig og klar kl. 06.30 – og så vente på det rigtige øjeblik, altsammen før solen stod op.

Og hvad sker der så?
I stedet for at køre derhen hvor jeg havde planlagt, kører jeg i den stik modsatte retning, fordi jeg pludseligt kommer i tanker om noget der også kunne blive rigtigt godt – det skulle prøves.

Det duede ikke (selvfølgeligt), og tiden var nu forpasset til at nå hen til det oprindeligt planlagte sted. Mens jeg listede tilbage, så jeg (naturligvis) den flotteste himmel man kan forestille sig, i færd med at udvikle sig over det område jeg oprindeligt havde planlagt, at skulle have været i.

Og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke holdt mig til min første plan…

I mangel af “bedres havelse” har jeg uploadet en optagelse, fra en anden morgenstund omkring Vilstrup.

Rigtig god weekend.

Jul 202011
 

Eng ved Haraldskær en morgenstund i juli

Endnu en dejlig morgenstund, med en indbygget overraskelse – morgendis.
Jeg havde planlagt optagelsen, men ikke set muligheden for morgendis komme. Det må skyldes den generelt lave nattetemperatur, kombineret med en skyfri himmel denne morgen. Det gode ved denne overraskelse var, at jeg ud over denne optagelse, også fik andre 4 i kassen. Sine steder var disen nærmest en tåge. Jeg stod på et tidspunkt og “sludrede” med nogle heste, der blev tiltrukket af mine madder – og alt var fryd og gammen, imens vi helt umærkeligt blev omsluttet af tågen. Fra det ene øjeblik vidne til eventyragtige omgivelser med fotogene tågebanker – til en tåge så tæt, at man næsten ikke kunne se en hånd for sig…

…og stilheden, den dybe stilhed.

Således beriget, og fyldt op med naturoplevelser, skal i selvfølgelig også se et af de mange storslåede oplevelser jeg havde, denne tidlige morgenstund. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Rigtig god sommer.

Camera: Canon EOS 5D MK2
Exposure: 1/15 seconds
Aperture: f/14
Lens: EF16-35mm f/2.8L II USM@27
ISO Speed: 100