Sep 202014
 

 

Neder Ustrup

Landskabsfotografen har tidligere været i området ved Neder Ustrup, bare for at lære det at kende. Ikke mindst på forskellige årstider, og i forskelligt lys.

I dag, eller rettere i morges, skulle det så være. Der var dis og jeg skulle lige tjekke hvad det ville gøre for smeltevandsdalen. Det er en del nemmere at stå op kl. 0500 for at have tid til at komme ud på plads, end 0300, som er højsommerens krav.

Rigtig god weekend

May 312013
 

Staksrode

Billedet er fra Staksrode, og jeg har ingen ide om hvad de rør ude i vandet skal gøre godt for, men jeg havde nu også mest øje for det grafiske udtryk.

Har du foresten set min opdatering til “Lav din egen fotografisk plan”? Jeg er blevet gjort opmærksom på, at den kan være lidt svær at forstå, og nu har jeg tilføjet nogle screenshots fra min iPad, som jeg håber er med til at afmystificere processen. I modsat fald, skal du ikke holde dig tilbage med kritik. Jeg har trods alt lavet den for at så mange som muligt kan få glæde af den. Du kan se den ved at klikke her.

Hvis du ikke kan holde dig tilbage, så lover vejrudsigten perfekt solopgangsvejr imorgen tidlig, ihvertfald for dem der bor i østjylland.
Mit vækkeur bliver sat til kl. 0315, og så håber jeg blot på, at jeg ikke er alt for lækkersøvnig. For afsted, det skal jeg  ;)

Rigtig god weekend

Oct 052012
 

På vej hjem fra en meget tidlig kystoptagelse, i området omkring Juelsminde, og ganske velfornøjet med resultatet, kører jeg gennem området mellem Stouby og Bellelund. I ved, lige der hvor vejen begynder at have en svag hældning, og slår en bugt…

Fra vejen så det smukt ud, og det vedblev det at gøre på toppen af marken, hvorfra jeg kunne se helt til Stouby. Et snapshot – fra stativ ganske vist, men uplanlagt og ganske velkomment.

Livet er skønt :)

Rigtig god weekend.

Apr 272012
 

Arnkil Skov en diset dag i marts.

Sådan en tæt skov en tidlig morgen, helt mennesketom – det er sagen. Der er så mange indtryk; duften af skovbund, lydene, lyset, skyggerne og lidt dis, hvis man altså er heldig. Disen kan fortætte stemningen ganske gevaldigt, og forlede en til at tro at skoven er endnu større, og at man er helt alene derude.

Ret fedt, hvis man er til den slags – og det er landskabsfotografen.

Billedet her er fra marts måned, og tillader et kig dybt ind i skoven. Vil du derimod se en smuk flot bøgeskov med blade der stadig er helt lysegrønne og spæde  – så er det nu, du skal i skoven. Bøgen springer ud i april, men det er nu og i de kommende uger, at træerne har fået så tilpas en stor og tæt bladmasse, at du vil føle at du vandrer rundt i en nyudsprunget og smuk bøgeskov.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Oct 212011
 

Sidder på en bro, og kigger ud i tågedis.

Jeg har sædvanligvis ikke mennesker med i mine landskabsbilleder, da jeg synes det forstyrrer det jeg vil fortælle med billedet. Her synes jeg dog det var oplagt, da bænken for enden af broen skal bruges til at nyde udsigten, og give plads til tanker der måtte trænge sig på. Endnu mere symbolsk for billedets titel, synes det at være, at den tidlige morgendis helt udvisker hvad der foregår på vandet, og den modsatte bred.

Jeg ønsker dig en weekend fyldt med gode tanker :)

Oct 142011
 

Aftendis ved Ulbækhus

Landskabsfotografen har glædet sig til at uploade dette stemningsbillede. Det blev optaget 45 minutter efter solnedgang, og det er pænt mørkt, på denne her tid af året.
Det er fra lørdagen for 2 uger siden, hvor jeg “kom til” at tage mit fotoudstyr med ud på en, ca. 5 timer lang, vandretur med min hustru. Ud over at få prøvet hendes splinterdyre nye vandrestøvler af, fik jeg altså også dette fotografi med mig hjem – og en lårkrampe som jeg stadig døjer med :)

Nu er det efterårsferie, og den har jeg set frem til længe. Jeg håber på mindst 4 tidlige morgenture, hvor jeg er på plads kl. 06.30 – bare vejret arter sig. Det er så skønt at starte dagen ude i naturen, sammen med fasankokke og dem der er værre.

Rigtig god weekend, og efterårsferie.
Må din weekend blive præcis sådan som du har ønsket dig den :)

Sep 172011
 

Engene omkring Vilstrup

Jeg tjekkede som sædvanligt DMI’s vejrudsigt på iPad’en – eller “stavepladen” som min hustru kalder den, lige inden jeg lagde mig til at sove. Vejrudsigten lovede godt indtil kl. 09.00. Da skulle det til gengæld regne i stænger. Nuvel tænkte en landskabsfotograf, det efterlader et vindue på 3 timer, og jeg skulle blot bruge 1 time til det billede jeg havde i tankerne. Op kl. 06.00 køre 20 minutter, færdig og klar kl. 06.30 – og så vente på det rigtige øjeblik, altsammen før solen stod op.

Og hvad sker der så?
I stedet for at køre derhen hvor jeg havde planlagt, kører jeg i den stik modsatte retning, fordi jeg pludseligt kommer i tanker om noget der også kunne blive rigtigt godt – det skulle prøves.

Det duede ikke (selvfølgeligt), og tiden var nu forpasset til at nå hen til det oprindeligt planlagte sted. Mens jeg listede tilbage, så jeg (naturligvis) den flotteste himmel man kan forestille sig, i færd med at udvikle sig over det område jeg oprindeligt havde planlagt, at skulle have været i.

Og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke holdt mig til min første plan…

I mangel af “bedres havelse” har jeg uploadet en optagelse, fra en anden morgenstund omkring Vilstrup.

Rigtig god weekend.

Jun 172011
 

Morgendis

Landskabsfotografen er endnu ikke helt færdig med at tage stemningsfulde morgenbilleder, hvori tåge eller dis spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Her er det området omkring Haraldskær, der en tidlig morgenstund må holde for. Stedet er, som jeg tidligere har nævnt, interessant på flere niveauer – ud over den åbenlyse; En smukhedsfaktor 100.
Stedet byder nemlig også på et kongemord, jagten på den hellige gral, kildevand der siges at have helbredende kræfter og lidt til. Det kan du læse meget mere om hvis du har lyst, ved at klikke her.

Husk, at du kan klikke på billederne for at se dem i stor størrelse.
Og yes, skaldepanden med hat og rygsæk, er såmænd landskabsfotografen i færd med at fotografere ovenstående billede.

Landskabsfotografen

Tak fordi i kiggede med.

Camera: Canon EOS 5D MK2
Exposure: 30 seconds
Aperture: f/13
Lens: EF16-35mm f/2.8L II USM@19
ISO Speed: 100

Filters: LEE 0,9 ND Grad Hard

Buy art

Apr 022011
 

174_IMG_0775_W1100H733-1

En dejlig lørdag morgen. Op kl. 0500, køre min yngste til hans fritidjob hos Føtex kl.0600 – og så lige forbi min yndlingsstrand, i tilpas god tid til at være der inden den blå time starter.

Der er mange gode skove og strande i omegnen, men Staksrode, er den jeg oftes tyer til, når jeg bare lige skal have lidt frisk og salt morgenluft.

For mig er det stadig lige facinerende, at være vidne til det skift der sker i skoven, fra der er mørkt, og til solen lige så langsomt begynder at lysne himlen. Alle fuglene begynder at vågne, og der er et leben af en anden verden…

Camera: Canon EOS 5D MK2
Exposure: 1/8 seconds
Aperture: f/13
Lens: EF16-35mm f/2.8L II USM@25
ISO Speed: 100

Buy art