May 182012
 

Solnedgang ved Søndervig den 18. maj 2012

Landskabsfotografen arbejder på en billedserie af vestkystens rå og forblæste natur.

Igår aftes 19.30 gik det mod Søndervig, da vejrudsigten hele eftermiddagen havde været stabil. Satelitbilledet på dmi.dk viste kl. 17.00, at der lå en pæn, men smal stribe af skyer, gående fra England lige ned over Søndervig. Det var den sidste opdatering jeg kunne nå inden afgang, og så måtte det briste eller bære.

Jeg kan se at der er en del fra vestkysten der læser med her, og jeg håber at et par af jer, og gerne andre for den sags skyld, med lokalkendskab har et tip om et særligt velegnet motiv – det være sig bygninger, strukturer, skibe, klitter m.m. Skriv gerne en kommentar eller mail til mig. Min familie og jeg, tager henover året på weekendophold, langs med kysten, så det skulle være muligt for mig at tage de fleste henvendelser i betragtning.

Billedet er shortlisted hos det engelske fotolab www.theprintspace.co.uk, som hver måned arrangerer velbesøgte censurerede udstillinger, med internationale fotografer. Så må vi se om billedet klarer at blive udtaget til udstillingen.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Relaterede indlæg

  10 Responses to “Vesterhavet Series #1”

  1. Hvor er det dog smukt, Kim – et betagende lys med de mørkes skyer og solnedgangen og en smuk komposition med den diagonale linje i billedet!
    Rigtig god weekend!

  2. Hvor er det smukt, selv med de truende skyer og sandet til forveksling ligner sne.

  3. Havet og solen er vel de eneste motiver på de kanter (vestkysten) og når en lille mand er så flink at sætte naturen i perspektiv, så kan man vel heller ikke forlange mere !!! Flot natur sceneri kim………..

    Hilsen Morten

    • Hej Morten – og mange tak,
      Der er faktisk tale om to personer; Min hustru og min teenagesøn :)
      En anden person i mit fotografnetværk, troede også at der var tale om en enkelt person. Ydermere mente han, at personen så ud som om vedkommende var ved at slå til en golfbold, og at hvis det var tilfældet, var der muligvis tale om en af verdens største sandbunkers og en vandhindring der var nærmest umulig…

  4. Lige til at hænge op over sofaen :-)
    Super duper … simpelthen :-D

    • Hej Per, og mange tak for de venlige ord. Næste fredags billede, er faktisk et vi har bestilt i størrelsen 1×2 meters størrelse til stuen. Jeg ved ikke hvorfor du blev sat på godkend, men det skulle være løst nu.

  5. Som de andre siger: betagende smukt som alle dine billeder er…;-D

 Leave a Reply

(required)

(required)