Feb 222013
 

Sten

Indtil naturen kommer i gear, er kysten mit foretrukne motiv, og det selvom det kan være både koldt og bidsk at gå der i længere tid, når vinden tager fat.

Der var en begyndende forårs stemning i sidste uge. 3-4 graders varme, Erantis der forsigtigt stak hovedet frem, og sneen der var helt forsvundet. Det lovede godt, men det har nu knebet med at holde fast i den udvikling, i den forløbne uge. Heldigvis arbejder tiden for os på det punkt. Der må komme forår, før eller siden.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Relaterede indlæg

  19 Responses to “Sten”

  1. Det er et dejligt billede med lyset på stenen til venstre i forgrunden – i det hele taget er lyset ofte det, der gør et billede til noget helt særligt.
    Ja, foråret er heldigvis på vej!

    • Mange tak Madame,
      Og hvad lyset angår, kunne jeg næppe være mere enig.
      Lyset kan dog være drilsk, da jeg jo ikke bare kan skrue op og ned for styrken. og ydermere blot har een “pære” til rådighed ;)

  2. Igen et smukt billede i de fineste pasteller.
    Der er nogle fine vinkler i billedet og det er smukt som man kan se tegningerne i stenene. Samtidig snyder vinklerne øjet, så horisonten ser ud som om den hælder – det ved jeg godt den ikke gør, og så kan man jo sidde her og tvinge sine øjne til at se rigtigt (på en lige horisont).
    Så billedet er seværdigt på flere planer :0)
    KH Anette

  3. Igen et smukt billede fra dig, og ja forhåbentlig er foråret snart på vej…;-D God weekend

  4. Jeg er sikker på, at foråret er derude – lige rundt om hjørnet! Og det er ikke kun ønsketænkning ;-)
    Hvor er stenen t.h. i øvrigt smuk!

    • Bente :)
      Du har ret. Det skal jo komme før eller siden!
      Jeg er blot utålmodig med foråret. Hvilket jeg aldrig er, eller har været, med de tre andre årstider…
      Foråret derimod, måtte gerne ankomme 1 uge tidligere end det foregående år – hvert år, indtil der blot var 2-3 uger med vinter tilbage.

  5. Hej Kim.

    Når jeg sidder og kigger på billedet ser jeg efter et stykke tid kun stenen til højre og strømmene/mønstrene i det stille vand. Der er en flot samhørighed mellem de to elementer hvor farver og mønstre går igen.

    Stod jeg dér lige nu ville jeg prøve at få de to elementer til at arbejde mere sammen. Stille mig på den anden side af stenen så den røde blev mindre dominerende og sænke kameraet lidt. Og jeg tror jeg ville undgå at have solen med for at samle orienteringen på sten og vand.

    God week-end.

    • Hej Jesper,

      Jeg har slet ikke været opmærksom på dette, men kan nu se hvad du mener.
      Tak spids for et godt tip. Tusind tak.
      Jeg skal derop igen på mandag, og hvis blot vejret holder, bliver det lavet om.
      God weekend!

      • ;-)
        Og nu er det så blevet mandag og du har formodentlig bemærket, at det er nemt at sidde i sin sofa og spille klog på andres billeder og at en situation i naturen ALDRIG gentager sig og tillader at lave små ændringsforeslag.

        Havde du en god tur?

      • Åh yes,
        Men jeg kunne se det du mente, faktisk så meget, at jeg ikke forstod at jeg ikke selv havde set det…
        …på den anden side, hvad har man ellers folk til ;)

        Dagen og morgengryet, var desværre ikke ok til det pågældende billede. Tungt overskyet, og ingen bevægelse i skyerne heller, blot jævnt trist. Her ved solnedgang virkede det heller ikke, den skal bare laves om morgenen. Der var også for meget gang i bølgerne, til at få nogenlunde det samme mønster som i det første billede, og lignende det i stenen.

        Men jeg holder fast lidt endnu. Jeg skal derop igen imorgen, og på fredag. Jeg har store forventninger til vejret på fredag, så indtil videre satser jeg på at nagle den senest fredag ;)

      • He he, du har da en god kampånd.
        Nu kan jeg ikke se din lukkertid men gætter på den er under 1/60 og så kan der jo sagten fremkomme mønstre i vandet som man ikke se med det blotte øje.
        Det kan du da bruge som undskyldning ;-)

  6. Vilka underbart vackra bilder du har här på din sida! En verklig njutning för ögat. Bilden ovan är underbart rogivande. Finns bara ett ord, Vackert!

    Ha en riktigt trevlig helg!

  7. Endnu et skønt og stemningsfuldt billede fra din side :-) Kulden / frosten giver også fine klare billeder….så lad os beslutte os for at se det positive i det ;-)

    God søndag :-)

    • Hej Nola,
      Jo, kulde og frost i dine omgivelser i Zürich, Schweiz, et fantastisk sted med de flotteste bjerge – er lige mig. Men her i danmark taler vi om lidt slud på en bar mark…
      Det bliver aldrig rigtigt godt :)

 Leave a Reply

(required)

(required)