Jun 082012
 

Man tror det nok næppe, men landskabsfotografen kan med mellemrum føle, at det kan blive lidt hektisk sådanne morgenstunder. Der er kun ganske kort tid til at få det hele til at klappe, faktisk bare ca. 15 minutter. Jeg skal derfor vide præcis hvor jeg skal hen, køre i tilpas god tid, få slæbt alt udtyret hen til stedet, pakket ud, sat op, tjekket indstillingerne…

Er der flere motivmuligheder end først antaget, så er det, at det kan blive lidt hektisk – i hvertfald inde i mit hovede. Er der ekstra motivmuligheder, og kan de nås – eller skal dette blot registreres som nye muligheder, til en anden god gang? Der er bare det, at den næste gang kan ligge meget langt ude i fremtiden. Jeg har eksempler på at der efter 1,5 års venten, stadig er motiver på ventelisten, men enten driller vejret, årstiden, eller…

Dette billede er et fra min venteliste. Jeg har ventet på det i mere end 2 måneder. Oprindeligt havde jeg set muligheden for at lave dette billede, da jeg kom til stedet for at lave et helt andet. Men da var der for lavvandet, og derfor ikke muligt at få en helt så fuldendt halvcirkel af vandkanten, som i dette tilfælde, hvor højvandet er på sit højeste. Hvis du selv vil have tjek på tidevandet, kan du læse mere om det i min artikel “Planlæg din fotoopgave“. Her findes link til værktøjer og ressourser, som jeg selv anvender.

Når først billedet er i kassen, og tiden forpasset til at lave flere optagelser, er den næste ½ times tid som regel den bedste betaling for alt postyret. Sammen med termokaffen, en mad eller chokoladekiks, kan jeg selv blive en del af den stemning der på stedet, og som i første omgang var hovedårsagen til, at jeg tog afsted.

Og hvis jeg er heldig, vil en del af stemningen afspejles i selve fotografiet, og blive andre tildels.

God weekend, og tak fordi du læste med.

Buy art

Relaterede indlæg

  10 Responses to “Pøt”

  1. Jeg blev fanget af stemningen … ;-)
    Rigtig god weekend til dig herfra :-)

  2. Fanastisk smukt – simpelthen! Det ser ud som en leg, og at du lige er kommet forbi på rette tidspunkt – men der ligger altså et kæmpe forarbejde bag.
    Rigtig god weekend!

    • Hej Gitte,
      Tja, hvis det ikke skal bero på tilfældigheder, så skal der lægges noget energi bag. På den måde sikres en jævn standard i outputtet, som det så smukt hedder :)

  3. Jeg bli’r grebet af stemningen, sådanne stille og smukke stunder er lige noget for mig…God weekend til dig..;-D

  4. Igen et meget smukt morgenbillede. Jeg er fuld af respekt for den måde du arbejder på, og det giver jo virkelig resultat.
    KH Anette

 Leave a Reply

(required)

(required)