Jun 032011
 

Morgenstund omkring Haraldskær

Morgenstund har som bekendt guld i mund, og det havde den da også denne morgen. Vækkeuret blev sat til kl. 03:15, for så var der lige tid til at smøre et par madder, til at tage med. Efter en times tid med at komme ud til området, rekognosere, og få kortlagt de mest interessante locations, ja, og rækkefølgen de skal besøges på – er det tid til at vente på solen. Og det er her madderne kommer ind i billedet. Altså ikke bogstaveligt talt, men i ved; op af lommen – og ind i munden…

Sammen med kaffen selvfølgelig. Det er skønt.

Hvis man, således som jeg var i dag, er tæt på skovtykninger, vil man få råvildt at se, fasanhanner der kæmper – og hilst på græssende heste, der meget gerne vil have en bid spegepølsemad. Og når man sådan står der kl. 04:30, midt ude på landet – helt alene, sammen med dyrene, er det lidt som om man ejer det hele. Det er også skønt.

God weekend.

Camera: Canon EOS 5D MK2
Exposure: 1/6 seconds
Aperture: f/18
Lens: EF24-70mm f/2.8L USM @70 mm
ISO Speed: 100

Filtre: LEE 0,9 ND Grad Hard

Relaterede indlæg

  6 Responses to “Morgenstund”

  1. Herlig morgenstemning og -beretning :-)
    Ville ønske jeg var bedre til at komme ud af fjerene … bliver vist nødt til at tage mig lidt sammen ;-)

    • Hej Per,

      Mange tak:)
      Det med fjerene, det er sværest her om sommeren. Det går bedre tidligere og senere på året.
      Må se at komme i seng nu. Kl. er 23:20 – og jeg skal ud igen kl. 03:15…
      You know the drill, soldier :)

  2. Flot billede af morgenstunden, kender godt det med at føle man har området helt for sig selv så tidligt, det er en utrolig stemning det giver når man ikke er omgivet af en masse støj og andre mennesker…;-D

  3. Kære Landskabsfotograf.

    Det er et dejligt og smukt morgenbillede, du har taget. Linjerne i det bakkede korn får verden til at tage sig blød, indbydende, tryg og dog ny.
    Lige så betaget blev jeg dog af din tekst; du skriver om hvor skønne tidlige morgener kan være. Dine ord skaber billeder, så man som læser og beskuer bliver inviteret ind i din morgen. Mange tak.

    • Kære Marianne,

      Tusind tak for din motivation.
      Den giver mig lyst til at gøre det bedre næste gang. Og når jeg hører, at mine billeder – ja, og sågar tekst, kan bevæge noget hos de der ser det, glæder det mig meget.

      Hjerteligt velkommen på bloggen :)

 Leave a Reply

(required)

(required)