Feb 082013
 

Sandbjerg Vig

Den forkerte vejrudsigt.

Jeg er fristet til fremover, at navngive vejrudsigten således, da der simpelthen er for mange smuttere :o)

Vejrmeldingen fredag aften, den 1. februar, i den sene vejrudsigt, får mig til at gribe efter ipad’en for at tjekke med den nye og bedre vejrudsigt fra www.yr.no – og den er god nok. Lørdag nat er skyfri, dagen det samme – og jeg længes efter en skyfri morgen. Bare det at se på, og være vidne til hvorledes at natten går fra helt sort henover alle blå røde og gule nuancer som ind imellem er krydret med magenta og cyan. Det var lige hvad jeg havde brug for.

Hurtigt ud af sengen, pakke tasken, og gøre klar til næste morgen. Op kl. 0530 smøre en madpakke, brygge kaffe og afsted til Palsgård. Der havde jeg endnu ikke været. The Photographers Ephemeris udpegede præcist, hvor jeg bedst ville støde på solopgangen. Og det bedste sted denne morgen, ville være ved Sandbjerg Vig, ihvertfald hvis man bor i mit område.

Jeg parkerede bilen, og traskede afsted med påmonteret pandelampe og min lommelygte. På et tidspunkt mente jeg at være gået forkert, da et pejlemærke syntes at være et helt andet sted, end der hvor det var meningen at det skulle være. Jeg måtte derfor skynde mig 0,5 km. henover en frossen pløjemark, blot for at indse at jeg oprindeligt havde været på rette spor. Tilbage over marken igen – nu med blodsmag i munden, i et forsøg på at ankomme til den planlagte “seneste” ankomsttid. Svedig og dampende, i -5 grader frost, nåede jeg frem og kunne nu se, at den lovede skyfri himmel, slet ikke var skyfri. En fed grå sky var dukket op, helt ude i horisonten ved vandlinien, og jeg måtte græmmes.

Nu er det sjældent at en morgenstund er spildt på mig, og denne var da heller ingen undtagelse, nærmest et studie i blå – og hvem skulle man også klage til. Den var bare ikke det jeg løb efter, da “den forkerte vejrudsigt” endnu engang meddelte sig.

Rigtig god weekend, og må du få rigeligt med godt lys.

Relaterede indlæg

  16 Responses to “Sandbjerg Vig”

  1. Vejret er ikke hvad det har været!..Men flot billede alligevel..;-D God weekend

  2. Selv om det ikke blev det vejr, du havde regnet med, er billedet meget smukt! Vi må jo sno os og få det bedste ud af situationen. De blå, grå og hvide farvetoner væver sig elegant ind i hinanden, og plankerne er en utrolig flot forgrund.

  3. Skønt morgenbillede med aldeles godkendt blåstik :-)
    Jeg kan allerede mærke kulden trække ned ad ryggen ;-)
    God foto-weekend !

  4. HVILKET billede – det er ren nydelse at betragte !!! – og din maleriske historie om dets tilblivelse, er herlig (trods vejret’s drillerier) og så taget lige ud for “mit sted” på cykelture i sommer halvåret.

    Rigtig god weekend!

  5. Hei Kim!

    Du har virkelig fanget den gode blå stemning i dette vakre bilde. Du kunne med hell lagt til en mp3 fil med Edward Griegs Morgensteming til dette blogginnlegg :-)

    Det eneste jeg kunne tenke meg ville ytterligere forsterke den stringente stil var om alle linjer i bryggeplankene var innovervendte, men det var kanskje ikke mulig å komponere bildet lenger til venstre uten å miste kontrasten i lysspillet i vannet?

    • Hej Tom,
      Dejligt at høre fra dig igen!

      Tak for din kommentar. Du har ret, jeg kunne ikke gå længere til venstre. Årsagen var, at jeg ville få en struktur med i billedet, som helt ville ødelægge kompositionen. Musikken er bestemt noget jeg tænker på ofte, når jeg er afsted. Arbejder i tankerne med en timelapse, hvor musikken naturligt spiller en rolle.

  6. Flot website du har fået :-)
    Skønt billede med vidunderlig stemning! Og lyset er helt i top.

    Er det muligt at følge dig via Google Friend Connect eller Bloglovin? Jeg syntes nemlig ikke at jeg har fundet det.

    God aften og mange hilsner
    Nola

    • Hej Nola,
      Og mange tak, jeg skiftede til wordpress for en del tid siden, fordi jeg så ville have bedre kontrol over hvor mine billeder blev lagret, i forbindelse med upload til bloggen. Jeg er ikke sikker på at google vil leve op til oprethavsloven, men det er måske bare mig der ser spøgelser.

      Jeg er ikke sikker på at du kan følge mig via Google Friend Connect eller bloglovin, det er vist kun google-bloggere på blogspot der kan det, men jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed. Hvis du bruger en reader, f.eks. google reader, kan du se updates, hvis du abonnerer, hvilket du kan ved at trykke på RSS feed symbolet oppe til højre under “Følg mig”.

  7. Dejligt billede. Håber jeg kan komme lidt ud i morgen og få taget lidt fotos!

    • Hej Deborah,
      Pøj-pøj, jeg har desværre ikke muligheden, og må pænt vente til weekenden. Mit arbejde kræver mig så længe, at årstiden stadig gør at det er mørkt, når jeg er hjemme og klar til at drage ud.

 Leave a Reply

(required)

(required)