Jun 112011
 

Kongens Kær

Tredie gang, er som bekendt lykkens gang. Og det var det da også for landskabsfotografen, som på tredie lørdag stod op kl. 03.15, for at være klar til at fotografere dette særegne fænomen; “Mosekonebryg”.

Det er i denne periode af året, at mosekonen brygger, og om en 3 ugers tid er natteluften og vandet for varmt til, at det kan finde sted. Og man gør klogt i at forberede sig, ved f.eks. på forhånd, at have sikret sig den rigtige ramme om ens optagelse, at vejret understøtter, og så være på pladsen til tiden. Jeg kan tilføje, at en termoflaske, som ikke er større end at den kan være i lårlommen – svagt kan forbedre selve oplevelsen af at være tilstede i naturen.

Billedet her, kom i kassen ca. kl.04.00, som på denne tid af året er ca. 30 minutter før solen kommer til syne over horisonten. Jeg fik 3 forskellige, og i mine øjne, seværdige, fotografier fra 2 lokationer med hjem. Alt i alt, tog det mig ca. 6 timer inkl. redigering – og dagen føles stadig ny og ubrugt :)

Camera: Canon EOS 5D MK2
Exposure: 1/2 seconds
Aperture: f/16
Lens: EF135mm f/2L USM
ISO Speed: 100

Filtre: LEE 0,9 ND Grad Hard

Buy art

Relaterede indlæg

  13 Responses to “Kongens Kær”

  1. Tillykke med det flotte resultat :-))
    Det må have været fantastisk at se resultatet af ens (dine) anstrengelser falde så godt ud :-)

  2. Øj – øj – øj, hvad skal man sige … Hold k… hvor er det flot!
    Det er SÅ skønt når ens anstrengelser giver bonus. Tillykke.

  3. Det er bare supersmukt, rigtigt flot fanget…Jeg elsker de der morgener hvor mosekonen brygger, det er så specielt..

    Jeg vedhæfter et link til mit indlæg med overnatning i kanoen, du spurgte efter det på et tidspunkt hvordan man sov i sådan en…og her er hvordan man gør: http://rejens.blogspot.com/2011/06/kanotur-med-overnatning.html

    God pinse og fotojagt..

    • Hej Annemarie,
      Tak skal du have.
      Også mange tak for linket, som jeg allerede har brugt. Jeg var godt nok spændt på at se sådan en kano med soveværelse :)
      Jeg ville elske sådan en.

      God pinse til dig også :)

  4. Wow, hvor er det et smukt billede! Men føj for pokker, hvor har du måttet tidligt op for at skyde det. Den slags kan jeg ikke lokkes til – jeg synes, at hverdagenes opstandelse kl. 5.50 er slem nok ;-)

    • Hej Bente, og mange tak.
      Jo, det kan jeg forestille mig. Min hustru, har det helt på samme måde som du. Bare jeg er stille og ikke vækker hende, så synes hun at alt er okay.

      Når jeg er hjemme igen, og ved at være færdig med redigeringen, omkring ved 9-tiden, står hun som regel op, så skal vi have morgenkaffe. Men så er jeg foran med 6 timer, og det kan jeg godt li’ :)
      Heldigvis behøver jeg ikke en middagslur, som andre af mine fotograf-kolleger, så min følelse af at være “foran” holder hele dagen :)

  5. […] inspireret af Kims super super fede billede drog jeg ud i morgenstunden for at finde Mosekonen. Hvis hun ikke brygger til pinsesolens dans, […]

  6. Meget smukt. Og det viser at forberedelse og det at være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt giver pote. Det giver inspiration til at sætte vækkeuret lidt tidligere en af dagene :o)
    KH Anette

    • Hej Anette,

      Velkommen på bloggen :)
      Skønt med den positive tilkendegivelse, mange tak. Hvis det ydermere har haft en motiverende effekt – jamen, så ka’ jeg jo ikke forlange mere.
      Knæk-og-bræk med projektet, det skal nok lykkes!

  7. Ja dejligt at åbne øjene om morgenen, og se det fra sit soveværelse :-)

 Leave a Reply

(required)

(required)