Aug 262011
 

Heavy skies over Sydals

Optagelsen her, stammer fra et besøg på Als, og en dejlig lang gåtur i Sønderskoven. For mig var det samtidig en tur tilbage ned af “memory lane”, eftersom jeg har boet der stort set hele min ungdom. Selve dette billede, er et jeg husker jeg tog første gang helt tilbage i 1983, da jeg blot var 22 år, med mit Minolta X700. Jeg blev aldrig helt tilfreds med billedet. Og det selvom jeg vendte tilbage til høften igen, og igen, for at lave det om. Jeg arbejdede dengang med kodachrome 25 og 64, og en efterbehandling var slet ikke et tema – overhovedet.

Når jeg tænker tilbage på tiden dengang, er der rigtigt mange ting jeg ville ønske ikke var forandret – sammenlignet med nu. Men, der er endnu flere ting jeg er glad for er ændret. For eksempel overgangen til digitalt fotografi. Det har været en ynk at være vidne til den udvikling, men nu er den digitale fototeknik helt på plads, og den udvikler sig stadig – og det er godt.

Om jeg er tilfreds med optagelsen nu, endelig?
Ja, i langt højere grad! For mig er den brønd nu skovlet helt tom, vil jeg tro – og jeg kan vinge opgaven af som “fuldført”.

Om det så skyldes, at jeg har udviklet mig som fotograf henover de 28 år, der er gået i mellemtiden, eller om det skal tilskrives udviklingen af den digitale teknik, vil jeg overlade til andre at bedømme.

Rigtig god weekend, og tak fordi i læste med.

Buy art

Relaterede indlæg

  7 Responses to “Heavy Skies”

  1. Det er da også bare et flot billede du så kan “vinge af”…Ja der er sket meget med foto-digitaludviklingen og heldigvis til det bedre…God weekend…;)

  2. Flot billede, det kan du vist med god samvittighed vinge af. Og dejligt med lidt historie til.
    Jeg kender godt det der med at vende tilbage til samme sted igen og igen. Mine drenge siger nogle gange, det har du da fotograferet flere gange før! ja, men der er nu noget ved at vende tilbage til samme sted og gøre det bedre eller få samme motiv i en anden vejrtype.

    Ja, godt digitaliseringen har indfundet sig, det giver trods alt nogle muligheder, vi ikke havde før. I dag kan jeg slet ikke forestille mig, at skulle vente 3-5 dage med at se mine billeder (har aldrig selv vovet mig ud i fremkaldelse).
    KH Anette

  3. Wauw for et billede Kim – det er sådan et billede man bare kan kikke på længe. Super flot. :)

    Sjovt at du på det nærmeste har brugt din ungdom på Als – min man er også opvokset dernede. :)

  4. Vi talte om det for nyligt herhjemme, manden og jeg, at det digitale fotografi har givet nogle helt andre muligheder end det analoge – især i forhold til bare at skyde løs til man er tilfreds. Uden at det koster ekstra. Jeg var meget længe om at overgive mig og få et digitalt kamera – men i dag elsker jeg det ;-).

    Og … så er dit billede i øvrigt endnu et mesterværk :D.

  5. Tak allesammen, fordi i gav jeres besyv med.
    Det varmede så dejligt :)

  6. Hehe – den ynkelige digitale udvikling …
    Ja, lad os håbe den blot forbedres og ikke vender tilbage til ynk. Jeg synes der er nogle indikationer på, at det i fremtiden bliver kedeligere at fotografere. Klipper stills ud af film, ligger focus og bokeh i efterbehandlingen og den slags. Inden længe er dit 5D MkII total retro ;-)

    Billedet er flot, med både ro og dramatik. Om det kan “vinges” af kan kun du selv afgøre, men jeg mener, at uanset analog eller digital teknik så er det naturen der bestemmer i den slags motiver.

  7. Hej Jesper,
    hehehe, ja det opfatter jeg som snyd, at klippe stills ud af film, og helt selectivt lægge sit focus i efterbehandlingen. Men mine børn vil nok bare mene at det er sådan den skal skæres, og at jeg er en gammeldags nostalgiker…
    Har aldrig bare een gang prøvet at lave en HD film på hverken 7D eller 5D’eren. Det er bare ikke mig. Det er jeg helt afklaret omkring. Jeg skal bare så tæt på mit gamle Hasselblad og min tre fastbrændvidders billedkvalitet som muligt. Det synes jeg, at jeg er tæt på med min nuværende “værktøjskasse”.

    Så nu kan jeg koncentrere mig om det at lave billeder igen. Se, det er bare sagen, for mig altså. Og et par andre, hvortil jeg tror at du skal henregnes også :)

 Leave a Reply

(required)

(required)