Feb 102012
 

20 minutter før solopgang, ved en østvendt strand.

Landskabsfotografen blev i midten af januar, kontaktet af redaktøren for det Britiske månedsmagasin “Landscape Photography Magazine”. Han ønskede at publicere et udvalg af mine billeder, sammen med min biografi, så efter lidt korrespondence omkring omstændighederne, er det så nu besluttet, at der bliver vist en serie i “issue 17”, hvilket er om 6 måneder. Det skal blive spændende at se, hvorledes det kommer til at tage sig ud.

Om jeg blev overrasket? Jo, selvfølgelig – jeg bliver jo verdensberømt :)

Men, det var ikke det eneste usædvanlige der skete i januar – og jeg ved faktisk ikke, hvad der er størst. Men først lidt baggrundsinformation.

Jeg har igennem tiden læst om mange store, og internationalt kendte fotografer. De har alle, på en eller anden måde, påvirket min egen stil og opfattelse af, hvad der er kunst og godt håndværk. En af de allerstørste, om ikke den største i sin tid, var Ansel Adams.

Desværre var det omtalen af hans død i 1984, der gjorde mig opmærksom på hans arbejde, og hans lærebog om zonesystemet. En bog jeg stadig ejer. Jeg lærte at betjene mig af dette system, og havde 100% styr på teknikken, al den stund jeg fotograferede og fremkaldte mine film og billeder i mit mørkekammer. I skal forestille jer hvor stor en helt, Ansel var i mine øjne. Ikke blot en stor kunstner, men også en fremragende håndværker, med en forskers nysgerrighed efter at udvikle og forbedre sit produkt.

Okay så…
Alan Ross, som var Ansels assistent i perioden 1974-1979, cirklede mig uopfordret på G+. Det er da stort!

Du ønskes en rigtig god weekend – og tak fordi du læste med.

Relaterede indlæg

  7 Responses to “Ethereal II”

  1. Hallå – det er sgu da fantastisk. STORT tillykke med det. Tænk sig, en kommende verdensberømt ;-)

    Jeg kan forestille mig at det er ret svært at vælge hvilke billeder der skal med. Hvert valg er også et fravalg og hvem bryder sig om det.

    Det glæder mig meget på dine vegne og jeg ser frem til Issue 17.
    Fåes det også som trykt magasin?

    Alan Ross – ham har jeg aldrig hørt om – men Kim Hansen fra Hedensted – ham kender jeg ;-)

  2. Hallalaløjsa for pokker da … det er virkelig STORT, men til gengæld også meget velfortjent :-D
    Vi ser frem til verdenspremieren og håber vi kan finde bladet til den tid … må blive et samlerobjekt !!
    TILLYKKE og rigtig god foto-weekend ;-)

  3. Hvor er det bare fantastisk, Kim! Hjertelig tillykke! Kan godt forstå, hvis du er (en lille smule :D) stolt.

  4. Hold da op, hvor er det bare stort..Et KÆMPE stort hjerteligt tillykke, du fortjener det også med de fantatiske billeder du tager…Jeg glæder mig til at høre mere om det og jeg bøjer mig i stor beundring (ja ikke i sneen, det er for koldt men i græsset når det kommer frem), i stor beundring…;-D

  5. Tusind tak for komplimenterne, og alle de søde kommentarer :)

    Jeg ved faktisk ikke om det fås som et trykt medie, det vil jeg tro, men fakta er at jeg endnu ikke har lært at bruge penge på disse magaziner endnu. Min hustru spurgte om jeg fik nogle tilsendt, men det glemte jeg at tage hensyn til.

  6. Repekt – og velfortjent. Det må være skønt at arbejde så meget med sin interesse og så blive belønnet – og så flere steder fra. Stort tillykke
    KH Anette

 Leave a Reply

(required)

(required)