Mar 222013
 

Daugaard Hilltop

Daugaard Hilltop som jeg har døbt denne bakketop, er et sted som jeg ynder at holde øje med.

Bakken får et helt “udenjordisk” udtryk, når blot de rette vejrmæssige betingelser er tilstede. Under mere almindelige forhold, er stedet helt og aldeles undseligt, og jeg vil tro, at kun få mennesker i det hele taget ville lægge mærke til bakken. Den er mindre end man lige skulle tro, og man skal arbejde med motivet for at finde denne komposition. Der er forstyrrende elementer omkring bakken, og denne rene form, således som den ses på billedet, er ikke det første man får øje på.

Bakken er som regel bedst, når der lige er drysset et tyndt lag sne henover, fordi det giver et flot modspil til himlen. Og, som om det ikke var nok, går solen her i marts, ned lige bag den. Så det er blot at vente, indtil det hele folder sig ud på den rigtige måde – og det gør det næsten aldrig :)

PS: Har du forresten lagt mærke til mit nye portfolio? Du kan se det ved at klikke her

Rigtig god weekend og påske.

Relaterede indlæg

  11 Responses to “Daugaard Hilltop”

  1. Enkelt og smukt. Flotte billeder du har til salg, håber du får solgt en masse… God weekend og påske til dig og dine. :-)

  2. Du kan noget med det kamera :D – Tak for dejlig inspiration. Ønsker godt salg fra galleriet.
    GOD PÅSKE!

  3. Det er utroligt smukt, Kim – så enkelt, men med fine detaljer som de pløjede tværstriber i jorden og mønsteret i de vinter-blå-grå skyer. Udstiller du dine billeder ud over i fotogalleriet her på din hjemmeside?
    Ha’ en rigtig god weekend!

    • Tusind tak Madame.
      Jeg har endnu ikke udstillet fysisk på gallerier eller offentlige steder, det er indtil videre udelukkende på internettet, at det foregår.
      Det er dog en del af min 2013 plan, at undersøge mulighederne for galleriudstillinger. Det er dog et omfattende projekt, som kræver en del planlægning og tilrettelæggelse, hvis det ikke skal ende i en katastrofe. Hvis du har noget i tankerne, eller forslag hører jeg meget gerne nærmere.

  4. Smukt billede Kim. De blå-grå farver med forskellig strukturen er fanget meget flot.
    Dit galleri kigger jeg gerne ind i når jeg kommer til computeren, det præsenterer sig ikke så godt her fra iPad’en. Men flot at du er gået et skridt videre, modigt og som du skriver…..tidsrøvende.
    Rigtig god weekend og en super påske…..når det kommer så langt.
    Kh Nola
    P.S. Når du kommenterer hos os andre bliver vi via dit link stadig vist hen over din blogger side, for til sidst at ende på den nye. Måske er det med vilje :-)

    • Tusind tak Nola,
      Ja, tiden er en knap faktor, og min hobby skal vedblive at være netop det, en hobby.
      Hvis jeg ikke skal løbe sur i det, og jeg skal fortsætte med at udvikle mig som fotograf – skal der være realistiske rammer :)

      Tak for din bemærkning omkring det gamle link. En af grundene til, at jeg er nødt til at opretholde den gamle blogger, er, at det kommentar plugin man bruger i blogger, ofte ikke er sat op til, at jeg kan kommentere ved at anvende mit navn, og min webadresse. Dertil kommer, at der i de sidste 2-3 måneder, tilsyneladende har været tekniske problemer med det pågældende plugin, da jeg, når jeg vælger ovennævnte mulighed, må se på at min skærm fryser.
      Derfor er jeg indimellem nødt til at kommentere med den google profil jeg har, og det leder desværre til min gamle blogger. Jeg har dog tænkt på, hvorfor mit billede ikke vises når jeg kommentere på den måde. Jeg har jo et billede i min G+, og det burde vel virke på alle google’s platforme og applikationer. Ved du hvorledes jeg løser dette problem?

      • Jeg kiggede lige i dit galleri – smukke smukke billeder! Jeg kan især godt lide de billeder hvor himmlen ser uendelig lang ud :-)

        Ok, det er da lidt ærgeligt med det plugin. Hvilket cms bruger du? Syntes ikke det ser ud til at være WordPress?! Jeg tænkte bare at nogen gange er man måske ikke selv klar over at der er noget som virker anderledes end tænkt. Og det er da heller ikke noget problem at klikke sig igennem siden. Hmm, jeg ved heller ikke lige hvorfor dit billede ikke bliver vist….for hvis man går ind på din G+ konto øverst på siden ser det jo fint nok ud.
        Hvad jeg har lagt mærke til er at mit billede kun bliver vist i Google Blogs ( blogspot) men hvis jeg kommenterer på f.eks WordPress vises der en fejlmelding ved billed icon’et. Mærkeligt!

      • Tak Nola, jeg holder også meget af disse billeder med dette perspektiv.
        Jeg bruger skam wordpress som cms. Med hensyn til den fejlmelding du modtager, skyldes det sikkert, at du ikke har en gravatar oprettet. Det er mig bekendt det eneste der duer på wordpress. (gravatar.com)

      • Tak for tippet…….jeg er ikke helt klar over hvad det er men prøver lige at google det.
        God uge og påske, når det er så vidt. :-)

 Leave a Reply

(required)

(required)