Feb 012013
 

Edit 05-02-2013

Bølgen

Jeg har igennem længere tid været opmærksom på disse karakteristiske bygninger. De har altid været mit andet valg, når jeg har været ude på morgenfotografering eftersom de bedst kan fotograferes ca. 2 timer efter solopgang. Men jeg er aldrig tilfreds med resultatet. Dette er det bedste resultat, indtil videre, men jeg tror at det først bliver rigtig godt med en langtidsoptagelse hvor skyerne farer henover billedet.

Jeg kan heller ikke beslutte mig for, om den forreste afsats på badeterrassen skal med eller ej. Tilfører den forgrundsinteresse, eller afleder den beskueren fra det væsentlige…

Hvad mener du?
Arkitekturfotografi er indimellem udfordrende.

Rigtig god weekend.

Edit 05-02-2013

Jeg lovede i en kommentar, at lægge en beskåret version op. En version hvor det forreste trin ville blive fjernet, således at der ville være en ledelinie mindre. Jeg har selv været meget i tvivl, og i processen med at beskære har jeg fundet andre varianter, deriblandt min helt egen favorit. Den vil jeg ikke oplyse lige med det samme, nu da der er kommet meget kvalificerede meninger frem i kommentarerne.

Tak for det, dem har jeg været glade for.

Bølgen #6   Bølgen #8   Bølgen #7

Såfremt du klikker på det første billede, så ser du det større, og på en ensartet baggrund. Derefter er det blot at klikke i højre side af billedet, for at køre frem i serien, eller i venstre side for at køre tilbage.

Jeg er spændt på at høre, hvilke tanker disse beskæringer afstedkommer, sammenlignet med det oprindelige billede i blogposten øverst.

Relaterede indlæg

  18 Responses to “Bølgen”

  1. En noget anderledes bygning. Jeg synes at træterrassen skal med da den netop er med til at give et billede af at bygningen skal forestille en bølge. Og jeg synes at det er et flot billede..God weekend..;-D

  2. Dit motiv fangede med samme mit øje i min blogroll. Motivet er dramatisk med høje bølger og truende skyer, og lyset der fanger tagene som hvidt skum. Trædækket giver bølgerne den fascinerende højde.
    Dejligt at se bølgen tæt på ellers har jeg kun set dem fra bilen på til hjertet af jylland.
    Hilsen
    Rose :-)

  3. Halleluja for et skønt BW foto :-D
    Glæder mig til at se om skyerne bliver bedre på en langtidsoptagelse. Med det drama i luften er jeg ikke sikker på, at det bliver bedre ;-)
    Under alle omstændigheder skal noget af terrassen med på billedet. Om den allerforreste er nødvendig må komme an på en prøve.
    Rigtig god weekend herfra :-)

  4. Utroligt smukt, Kim! De buede linjer mod de strengt lige er en spændende virkning i dit perfekt beskårne billede. At det tilmed er sort/hvidt forstærker bare virkningen.

    • Mange tak Madame,
      Jeg var selv tiltrukket af udtrykket mellen naturmaterialet træ, og bygningen i beton. De buede linier i bygningen er naturligvis interesante både arkitektonisk, såvel som motivmæssigt.

  5. Jeg har kun set bygningerne fra broen – det er da helt vidunderligt at
    se dem fra din linse. Du viser netop hvorfor de er døbt bølgen.
    Hver gang jeg ser dine billeder, ønsker jeg mig brændende at udvikle
    mine færdigheder med foto endnu mere.
    Dejlig inspiration!

    Hilsen Dorthe

    • Mange tak Dorthe,
      Fotografering er en dejlig hobby, og ens personlige billedudvikling, er en lang proces der aldrig stopper.
      Det er ihvertfald min egen erfaring, og den gælder også for den del af mit netværk som arbejder seriøst med billeder, så velkommen på holdet :o)

  6. Jeg synes du er sluppet rigtig godt fra det. Jeg har aldrig været der, men kan godt forestille mig at den er svær at bide skeer med. Der er lidt for mange linier til min smag så jeg havde nok skåret det første trappetrin væk.
    Bølgen skulle oprindeligt have bestået af 5 huse men grundet krisen måtte de nedgradere til Skvulpet. 5 huse havde nok givet lidt mere at lege med fotografisk men det ser da klart ud som om, den er et besøg værd. Jeg tror jeg vil prøve en aften – der er den sikkert også fin.

    • Tak Jesper,
      Også for det nye udtryk, “skvulpet”, som jeg fluks har taget til mig.
      Det første trin har også drillet mig gevaldigt, bland andet fordi den leder øjet.
      Jeg kan ikke fjerne den trappeafsats uden at gå væk fra det kvadratiske format, og det var ikke det jeg havde i tankerne da jeg fik ideen til billedet.
      Så jeg er lidt blokeret, og må lige i tænkeboksen igen.
      Tak for dit input.

  7. Super flot og dramatisk billede af Bølgen. Virkningen i sort/hvid er rigtig god og jeg kan godt forestille mig den ekstra dramatik det kan give med skyer der driver over husene.
    Trappetrinene suger ligesom beskueren ind i billedet, men jeg ville nok prøve at skære det nederste trin væk. Så er spørgsmålet om den dragende virkning forsvinder, fordi de øverste trin bliver “for kort”.
    Men måske kan det erstattes af dragene skyer, når vejret en dag er til det.
    KH Anette

    • Hej Anette,
      Det var blandt andet et af virkemidlerne jeg ville gøre brug af Anette, at have dybde ved hjælp af en forgrund med kraftige diagonale virkninger. Som jeg også selv er i tvivl om, er det trin lige i forgrunden lovligt distraherende, og dens sammenhæng med de trin der ligger længere inde i billedet, muligvis ikke tilstrækkelig stor.

      Mange tak for et godt input.
      Jeg vil prøve at lægge en beskåret version ind under det første, imorgen, så kan vi prøve at forholde os til det derfra.

  8. Wouh, super flotte billeder af Bølgen (Skvulpet ;-)). Min favorit er klart det første billede hvor arkitekturen og trapperne kommer helt til sin ret. Også fordi at trapperne giver et flot sort/hvidt spil!
    Jeg er første gang på din blog og vildt imponeret over dine billeder – top karakter!!! :-) Så jeg bliver her og cruiser lidt rundt, og følger ellers med fra sidelinien.
    Tak for kigget :-)

    • Hej Nola, og hjerteligt velkommen,
      Mange tak for din meget positive kommentar om mine billeder. Det motiverer mig, og holder lysten og begejstringen i topform :)

      Dine billeder på din egen blog, synes jeg til gengæld, er vildt kreative og inspirerende.

  9. Jeg personligt kan bedst lide foto nummer 2. Hvis ikke det, så nummer 1. helt sikkert. De to sidste, er helt forkerte og “i uballance” efter min mening.

    Men hvorfor sort/hvid?

    • Tak for din kommentar Deborah.
      Sort og hvid fordi, at bygningerne og træet er meget monocrome i forvejen. Så mit billedudtryk understøtter det oprindelige arkitektoniske udtryk. Det er grunden til, at jeg valgte at lave det sort og hvidt.

 Leave a Reply

(required)

(required)