Apr 272012
 

Arnkil Skov en diset dag i marts.

Sådan en tæt skov en tidlig morgen, helt mennesketom – det er sagen. Der er så mange indtryk; duften af skovbund, lydene, lyset, skyggerne og lidt dis, hvis man altså er heldig. Disen kan fortætte stemningen ganske gevaldigt, og forlede en til at tro at skoven er endnu større, og at man er helt alene derude.

Ret fedt, hvis man er til den slags – og det er landskabsfotografen.

Billedet her er fra marts måned, og tillader et kig dybt ind i skoven. Vil du derimod se en smuk flot bøgeskov med blade der stadig er helt lysegrønne og spæde  – så er det nu, du skal i skoven. Bøgen springer ud i april, men det er nu og i de kommende uger, at træerne har fået så tilpas en stor og tæt bladmasse, at du vil føle at du vandrer rundt i en nyudsprunget og smuk bøgeskov.

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med.

Relaterede indlæg

  4 Responses to “Arnkil skov”

  1. Det er smukt både med og uden blade…God søndag aften..;-D

  2. Utroligt smuk, Kim! Dit billede minder meget om et, jeg har hængende på væggen taget af Harry Opstrup med et Hasselblad-kamera en tidlig morgen.
    I dag så jeg det første bøgetræ, der var sprunget ud her i Liseleje.
    Ha’ en rigtig god weekend!

    • Hasselblad sweet memories.
      Jeg tror aldrig jeg har ejet et kamera der betød mere for mig, end mit Hasselblad.

      Tusind tak for roserne, men jeg er uværdig. Harry Opstrup er i en ganske særlig klasse.

 Leave a Reply

(required)

(required)